Lånt energi kommer altid med en regning

Lånt energi skal altid betales tilbage
Selvfølgelig udveksler vi energi - vi gør det hele tiden - i energiudveksling og energipåvirkning med vores omgivelser.
Fordi energi bevæger sig hele tiden…
Vi kan mærke vejret
Vi mærker de rum vi kommer ind i
Vi mærker solens energi
Vi mærker roen i skoven
Vi mærker storheden i bjergene
Vi mærker vildskaben og roen på havet
Vi mærker stilheden i ørkenen
Men vores egen energi, er noget vi skal være omhyggelige med -
for det er vores motor og den genoplades af det vi giver den at køre på, så hvis vi fx bruger kaffe som den energi der skal lade os op om morgenen og i løbet af dagen, i hverdagen, så får vi det kick, vi gerne vil have - vi får bare ikke meget andet…
Vi mærker, at vi er trætte og når vi drikker kaffe så føler vi os mindre trætte.
Det er blevet ‘noget’ vi gør i næsten hele verden, så derfor er det den naturlige løsning vi automatisk foretrækker.
Vi er blevet vant til det.
Det er overalt.
Det er normalt.
Men hvad sker der i kroppen når den ikke får tilført energi men i stedet - for en kort stund, låner energien fra koffein?
Koffein giver ikke energi
Det stoffet faktisk gør, er at blokere din hjernes evne til at mærke træthed.
Boyd Truman skriver dette:
‘‘I løbet af dagen producerer din hjerne et molekyle, der kaldes adenosin.
Adenosin er i bund og grund kroppens indbyggede signal om træthed; jo længere tid du er vågen, desto mere ophobes det, og desto mere træt føler du dig.
Det er årsagen til, at du naturligt begynder at geare ned, efterhånden som dagen skrider frem.
Koffein virker, fordi dets molekylære struktur minder utroligt meget om adenosins. Det sætter sig i de samme receptorer i hjernen og blokerer adenosin i at binde sig til dem.
Så trætheden hober sig stadig op i baggrunden – du kan bare ikke mærke den.
Samtidig – fordi receptorerne er blokerede – skruer hjernen op for aktiviteten på andre områder.
Niveauet af dopamin og adrenalin stiger.
Pulsen øges.
Du føler dig vågen, fokuseret og motiveret.
Men det er ikke ægte energi. Det er lånt vågenhed – og din krop holder regnskab.’’
Og den regning, skal på et tidspunkt betales af kroppen - af din energi...
Koffeins halveringstid er omkring 5-6 timer, og slipper gradvist sit greb om receptorerne.
Men mens koffeinen virkede som erstatning for adenosin producerede din hjerne stadig sit eget adenosin.
Derfor mærker du al den ophobede træthed dig på én gang.
Din energi er ikke sluppet op men den træthed, der lå bag hele tiden er nu den tilstand som kroppen er i - og det er regningen af det vi lånte fra koffeinen.
Og hvad så…
Snupper man en ny omgang koffein - en ny dosis, så træthden ikke mærkes.
Ja- det gør mange..
Hver dag.
Og så bliver det en cyklus som presser kroppen og dens naturlige træthedssignaler.
Signaler der kommer af en reel tilstand i kroppens energi.
Derfra kan vi lande i forringet søvnkvalitet ud på natten – så du er mere træt næste morgen, så du får brug for endnu mere koffein.
Og hvis vi bliver ved med at låne energien - bliver regningen større og større.
Det er let at forstå den succes som koffein har fået - fordi den her og nu ser ud til at løse vores problem. Men vi er her jo i mange år. Vores krop skal tjene os i mange år, så måske er det en overvelse værd - om den regning er en, vi har lyst til at betale.
Er der et alternativ - der virker i længere tid, og som kan tages om morgen? Prøv at læse i mit blogindlæg En Café Latte om dagen om hvordan du kan støtte kroppen med et helt andet energiregnskab.
Kan koffein andet - fx dæmpe appetitten?
Igen - iflg Boyd Truman, ‘‘så er det korte svar er ja – men kun midlertidigt.
Koffein stimulerer frigivelsen af adrenalin, som er en del af kroppens "kæmp eller flygt"-respons.
Når kroppen tror, den skal præstere eller reagere hurtigt, nedprioriteres fordøjelsen – og dermed også sultsignalerne.
Der er studier der viser en tendens til at koffein midlertidigt øger niveauet af peptid YY (et hormon, der forbindes med mæthedsfølelse) og hæmme ghrelin (hormonet, der signalerer sult).
Men det er der en hage ved:
Det er midlertidigt...
Når virkningen af koffeinen aftager, vender sulthormonerne tilbage med fornyet styrke – ofte kraftigere, end de ville have været uden koffeinen.’’
Så når du ikke føler dig sulten, er det fordi du ikke kan mærke det.
Signalerne er slukket.
Hvis du derfor kaster dig over maden senere på dagen, er det svag viljestyrke - men den biologisk gæld der slår til.
Men hvordan er så den helt naturlige energi…
Naturlig energi blokerer ikke for kroppens signaler.
Den samarbejder med din krop.
Et effektivt middel til at holde din energi naturlig frisk kan være dine essentielle olier.
Peppermint
Mentol aktiverer kuldefølsomme receptorer i huden og næsepassagerne, og giver en øjeblikkelig følelse af friskhed og vågenhed.
Forskning har vist, at indånding af pebermynteolie kan forbedre koncentrationsevnen, den kognitive præstation og følelsen af energi. Påfør en dråbe i nakken om morgenen, og du vil næsten øjeblikkeligt mærke en kølende fornemmelse. Eller åbn blot flasken og tag et par dybe indåndinger – det fungerer som en "nulstillingsknap" for hjernen, uden at påvirke dine adenosinreceptorer.
Citrusolier – vild appelsin, citron, grapefrugt og mandarin '
Er kendt for deres opløftende og energigivende egenskaber.
Limonen, det dominerende stof i citrusolier, interagerer med dit lugtesystem og forbindes med bedre humør og øget årvågenhed. Brug vild appelsin i en diffuser som det første om morgenen. Tilsæt en dråbe citron til dit vand. Hav grapefrugt stående ved skrivebordet, så du kan dufte til den om eftermiddagen. Energien føles anderledes – den er lettere og renere, og du oplever ikke det energidyk, der ofte følger senere.
Og hvis du vil kombinere dem…
En dråbe pebermynte og en dråbe vild appelsin, gnedet mellem håndfladerne og indåndet dybt, er et af de bedste energiboost på to sekunder, du kan finde.
Friskhed.
Ingen sitren.
Og bagefter er du ikke ekstra meget træt, fordi kroppens eget adenosin ikke bliver blokeret.
Men hvad så med kaffe eller te, hvis du bare elsker det…
Du behøver ikke at opgive det.
Men måske skal du give dig selv frihed fra den udgift, det har på din energi
– og i stedet gå med det som en nydelse eller et hyggeligt indslag i godt selskab.
Måske i en stol med en bog og et varmt tæppe omkring dig…
Noget du giver dig selv, fordi du har lyst – ikke fordi du har brug for det for at kunne holde til hverdagen.
For på den lange bane kan din krop rent faktisk selv - med lidt naturlig støtte.
🍈🍊🍋💛
Isobella

0 kommentarer
Skriv en kommentar