Hej, jeg hedder Isobella Charnell
Jeg arbejder med én sandhed,
der blev mit eget vendepunkt:
Selvkærlighed er ikke en metode.
Det er et møde — med dig selv.
Jeg hjælper kvinder med at finde tilbage
til deres egen indre tone, så de kan stå
ved sig selv uden skyld, uden overansvar
og uden at miste sig selv i andres behov.
Det er ikke en teori.
Det er levet - og oplevet.
Det er erfaret - gennem livet.
Og det udspringer af et øjeblik,
der ændrede mit forhold til mig for altid…

Det startede på en Retreat i Irland med Michelle McEvan - en Australsk Shaman
Ved afslutningen af weekenden skulle vi alle ønske noget.
Jeg sad tilbage som den sidste, og jeg havde absolut INTET ønske.
Alt var tomt, som i fuldstændig ingen tanker overhovedet! Jeg kunne ikke engang opfinde noget.
Michelle sagde så nogle ord, som jeg ikke forstod - og så var vi færdige.
Jeg forlod retreaten og var alene inden jeg næste morgen skulle fortsætte rejsen det meste af næste dag gennem Irland og hjem til Danmark
Efter at være gået til ro vågnede jeg kl. 04.00 og kunne ikke sove.
På det tidspunkt var jeg ved at være færdig med at skrive min bog 'En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen'.
Pludselig myldrede det med ord og inspiration, så jeg gik i gang med at skrive.
Det med at komme i bad, spise morgenmad, taxa til bussen, bussen til lufthavnen, fly hjem var alt sammen noget der bare foregik ved siden af den inspiration, som blev ved og ved...
Det var en ubeskrivelig
stærk energi
I flyet besluttede jeg, at jeg ikke
skulle skrive mere.
Mine ting var pakket væk.
Alligevel kom nogle sidste ord.
Jeg havde kun en lille parfumeseddel at skrive på.
Ordene lød:
“Det basale er det allermest vigtige.
Den Kærlige Kriger.
Det basale når det magiske vand i brønden —
alt andet laver kun krusninger i overfladen.”
Jeg lagde det væk.
Og så skete det.
Jeg blev overmandet af noget… ubeskriveligt.
Jeg kunne skrive kærlighed og skønhed -
og stadig ville det ikke være nok.
Det tætteste ord er LifeFullness.
Blid, naturlig kærlighed.
En følelse af at være sammen med livet -
og med mig selv - helt uden filter.
Jeg har nærmet mig lignende følelser i meditationer,
men dette var ikke meditation.
Jeg var vågen. Til stede.
En oplevelse af at være ét med alt.
Som det smukkeste smukke indeni mig selv.
Noget der ikke kan beskrives -
men som kan erfares.
Og jeg forstod, at dette var det ønske,
jeg ikke havde ordene til på retreaten.
Det forvandlede mig.
Og det blev min drivkraft.

I mit arbejde ved jeg nu at
...livet er fyldt med den slags stille, men kraftfulde øjeblikke.
Små trædesten, der viser os
vejen tilbage til os selv - det basale,
til det ærlige, til det indre møde.
Mit arbejde udspringer af det møde.
Jeg hjælper dig med at
lytte til din egen indre tone.
Med at møde det sted i dig, der ved -
og som tør vælge selvkærligt med vilje.
For selvkærlighed er ikke egoistisk.
Den aktiverer selvhealing
og åbner døren ind til din egen visdom.
Det er herfra du kan mærke,
ikke bare hvem du er,
men hvem du kan blive.
Det tror jeg på
Jeg tror på, at vi hver især har én vigtig opgave:
at lære os selv at kende og elske os,
som den vi er - med hele vores historie
og vores længsler for fremtiden.
Selvkærlighed er nøglen.
Din indre dialog er forbindelsen.
Og jeg vil elske at følges med dig
på den del af din vej.
Kærligst,
Isobella Charnell
Når selvkærlighed føles svær, ligger svaret næsten altid i måden du møder dig selv på - og det kan du ændre...
I min mini guide får du 7 korte lydfiler, der med små virkningsfulde twists til din indre dialog, hjælper dig med at turde vælge Selvkærlig med vilje i hverdagen.
Når du tilmelder dig, får du samtidig mine LifeFullness nyhedsbreve, hvor jeg deler indsigter, ærlighed og selvkærlig med vilje.
