Miniserie - Sensitiv og selvkærlighed

- hvad sker der, når du lytter til du allerede ved

Ærligt - du har måske allerede mærket at det ikke er det, du mærker, der er problemet -

men det blev ‘bare’ på en eller anden måde til

P r o b l e m e t…

Og her er den ærlige, blide og omsorgsfulde selvkærlighed virkelig afgørende.

For den åbner for adgangen -
og tilladelsen -
til at ændre den måde vi behandler os selv på.

Når vi mærker noget…

Sker det ret tit, at der er en følelse af at:

Vi må forklare det
Vi må dæmpe det
Vi må rette det
Vi vil gerne have, at andre kan forstå det

Og her gør det en stor forskel,
hvordan vi møder os selv.

Om vi tillader følelsen
og er nysgerrige på den…

eller om vi lukker den
og skaber afstand til den,
fordi vi har lært, at den er forkert.

Det kræver et ærligt blik ind i os selv
at se den forskel.

Og at have tillid til det, vi mærker.

For noget i dig ved,
når noget ikke fungerer godt.

Og når noget er sandt.

Det er i samarbejdet mellem det vi har lært og det vi mærker
der kan skabe “balladen”.

Men kroppen ved det.

Den ved, hvornår noget er rigtigt.
Hvornår noget er for meget.
Og når du bevæger dig væk fra dig selv.

Men hvis du ikke lytter…

kan du til at arbejde imod det.

Og så bliver sensitiviteten tung.

Og det er ikke fordi den er forkert – tværtimod.

Det er præcis her, din intelligens findes.
Dit særlige “krydderi” til verden.

Men fordi det ikke passede ind,
stoppede du med at lytte.

Stoppede med at tage det alvorligt,
du mærkede.

En af de første gange, hvor det virkelig blev tydeligt for mig,
var da jeg kunne mærke,
at den karriere, jeg havde gang i…

ikke længere var mig.

Især da vi fik vores første barn.

Det var en helt almindelig aften.

Og alligevel ikke.

Savnet i kroppen.

En længsel efter at være den,
der sang godnatsangen.

Og lige dér kom tanken:

Hvem står ved mit dødsleje…
og tænker kærligt på det liv, vi havde sammen?

Du kender sikkert allerede svaret.

Det ville ikke være min arbejdsgiver.

Måske en kær kollega.

Men det blev tydeligt for mig,
hvor livet bliver levet.

Og det er måske også det, sensitiviteten dybest set viser os.

Ikke som noget dramatisk.

Men som små, stille forskydninger.

Som vi kan vælge at lytte til.

Og jeg valgte at lytte…

Det er den bevægelse, jeg arbejder med i Dear Me

Jeg giver ikke svarene.

Jeg inviterer dig derind,
hvor du selv kan finde dem.

Et sted, hvor du kan begynde at lytte
til det, du allerede ved.

For det vigtigste for dit indre kompas
og dine valg…

er, at du kender dig.

Det er ikke noget, du skal lære.

Det er noget, du skal give plads til.

Og det er også det, min Sommerchallenge kommer til at åbne for:

At styrke forbindelsen til det i dig,
der allerede mærker, ved og guider dig.

Og det er her, selvkærlighed bliver afgørende.

For det er den,
der giver dig adgangen og tilladelsen til at mærke:

klarhed
ro
evnen til at stå i dig selv

Du finder det ved at lytte.

Ikke lidt.
Ikke når det passer.
Men igen og igen.

Som en naturlig måde at være sammen med dig selv på.

Det er her, din intuition bliver stærkere.

Dine særlige evner begynder at udvikle sig.

Og du begynder at stole på dig selv.

Ikke fordi du lærer noget nyt.

Men fordi du stopper med at overdøve det,
der allerede er der.

Og jo mindre du forstyrrer det…

jo mere du lytter… jo tydeligere bliver det.

Ikke højere.

Bare mere rent.

Kærlige smil
Isobella Charnell