Selvkærlighed - hvorfor egentlig...

Det vi ikke altid ser…
Men som alligevel dukker op - igen og igen
I vores valg.
I vores relationer.
I vores måde at være i os selv på.
Netop derfor er selvkærlighed det mest ærlige og nænsomme vi kan give os selv - for, det er en direkte forbindelse til det i os, der har brug for vores omsorg.
Selvkærlighed sætter lys på måden vi bærer os selv og den betydning vi giver vores indre liv.
Så selvkærlighed er ikke det, der gør livet let - men det, der gør det vekommende…
Det er det, der gør, at du ikke længere kan gå udenom det, du mærker
Og det er måske derfor, vi både længes efter det…
og holder det på afstand.
For det betyder noget.
Hvordan du har det med dine valg.
Hvad du vælger at blive i.
Og hvad du ikke længere kan blive i.
Det svære…
Er de ændringer, der sker, når vi begynder at tage os selv alvorligt…
For det kommer med en pris - ikke kun for andre og andet - men for os selv indeni.
Pludselig bliver det sværere at:
sige ja, når vi mener nej
blive i noget, der ikke føles rigtigt
overhøre kroppen
eller vente, når vi allerede ved
fordi det er omsorg for det, vi mærker – og i det, der er vores indre, dybere ligning og overensstemmelse.
Selv om det lyder rigtigt at være selvkærlig, er det ikke altid let.
Og måske er det netop den egentlige sandhed om selvkærlighed.
Det er ikke altid let.
For det, vi mærker, har en pris…
Og det har en konsekvens.
Selvkærlighed handler meget mere om måden, du møder dig selv på, end om, hvad du vil
Det vi ønsker har betydning
Det vi drømmer om har betydning
Det vi ønsker skal være anderledes har betydning
Men selvkærlighed er måske allermest - Hvem vil du gerne være…
Du skal være sammen med dig selv resten af dit liv…
At give det betydning, er en selvkærlig og ordentlig måde at møde dig selv med ærlighed og nænsomhed.
Og vi ved det godt - du ved det godt:
Vi ved, hvad vi har brug for.
Vi ved, hvad der er sandt for os.
Vi ved, hvad vi egentlig ville vælge…
…hvis det ikke havde en pris, ville vi altid give det vi mærker betydning i vores valg og handlinger.
Og det er her, det bliver interessant.
For så er spørgsmålet ikke længere:
“Hvad vil jeg?”
Men:
Hvad er jeg villig til at leve med?
Der er de her situationer, livet kommer med - og hvor selvkærlighed ikke bare er et spørgsmål om at vælge anderledes.
Lad mig give et eksempel med min mor.
For nogle måske en lille ting…
En situation, hvor ansvaret er reelt.
Og som jeg ikke bare kan vælge fra.
Det handler om min mor. Hun er 93 og har demens, og har brug for hjælp til det meste. Hun bor hjemme, og ville aldrig kunne falde til på et plejehjem.
Og selv om det er gjort med kærlighed…
så er der dage, hvor det er meget frustrerende.
Hvor jeg kan mærke, at jeg mister mig selv i det.
Fordi det skaber et menneskeligt dilemma mellem et anstændigt liv for min mor - og den prioritering, som det så betyder at jeg må gøre i mit eget liv.
Dilemmaet med at hjælpe andre – og lægge sig selv til side.
For det starter følelser og reaktioner i mig - i os, som inviterer til det ærlige møde med hvordan vi bærer os selv i situationen.
Og det er ikke noget, der kan løses hurtigt.
Det er noget, der skal leves i.
Her er det selvkærlige ikke nødvendigvis at vælge mig selv og mit liv - men et valg som jeg kan leve med - fordi jeg skal leve med mig selv resten af mit liv.
Så hvem vil jeg gerne være? Hvordan er jeg et ordentligt menneske?
På den lange bane, er det ikke nødvendigvis:
at vælge det, der føles bedst
eller det, der gør livet lettest
Men hvad kan jeg leve med?
Står vi bag vores valg - også når vi er ærlige?
Kan vi være i det, vi står i…
uden at forlade os selv
Selvkærlighed er at tage det alvorligt fordi vi mærker det.
Og fordi vi mærker det, så betyder det noget -
selv når der ikke er en nem løsning.
Når der ikke er en løsning, så er det værd at vende blikket indad.
Jeg bruger essentielle til at støtte mig i energien, processen og i at finde klarhed.
Een af de rigtig gode olier til at bevare integriteten er Clove (jeg bruger doTERRAs rene olier).
Den skal ikke fjerne det, jeg står i - men støtte mig være i det med følelsen af integritet.
Den minder mig om, at jeg er den mest værdifulde del af ligningen i mit eget liv.
Og hjælper mig med at stå i det, jeg mærker – uden at trække mig fra mig selv.
Det gør det mere enkelt at acceptere situationen og det jeg mærker.
Ærlighed og nænsomhed er at blive hos dig selv, når livet giver svære stunder og svære valg.
For netop i de stunder, har du en eminent mulighed for at skabe en kærlig indre forbindelse.
Ikke nødvendigvis i situationen og dilemmaet.
Men i forbindelsen til det du møder i dig.
I den måde, du er i det på.
Der viser selvkærligheden sin egentlige betydning.
Det er ikke blødt.
Det kan være utroligt svært at være i - men det har en retning og en ærlighed, som du tillader og som giver mening i dig.
Noget, der bringer dig ind i det,
du ikke længere kan overhøre.
Det er en rejse, vi ikke kommer udenom
Selvkærlighed er ikke et sted, vi når frem til.
Det fører os ikke uden om det svære.
Den fører os ind i det.
Ind i dine grænser
dine valg
dine relationer
dine mønstre
Og det er her selvkærlig med vilje virkelig har betydning for:
hvad du giver dig selv lov til
hvad du tager ansvar for
og hvorfra du vælger
Det er i det små - i hverdagen og ikke i de store beslutninger, det begynder .
Det er:
når du siger ja – fordi du mener ja
når du siger nej - fordi du mener nej
når du bliver – fordi du vælger det
Når du trækker dig - fordi det er det du skal
Når du fortsætter – fordi det har betydning for din selvrespekt
Når du stopper - fordi det har betydning for din selvrespekt
Det er dér, det lever.
Jeg tror ikke at selvkærlighed er noget, vi skal finde.
Vi ved det allerede.
Men vi skal tage det vi ved og, det vi mærker, alvorligt nok til at give det til os selv.
💛 Kærligst Isobella

0 kommentarer
Skriv en kommentar